Jeg har været hos Per Christensen til kropsterapi flere gange, og hver gang har jeg oplevet en utrolig positiv forandring i både krop og sind.
Per er meget dygtig til at forstå kroppens signaler og skræddersyr behandlingen efter dine behov. Efter hver session føler jeg mig lettere og mere i balance, selvom kroppen kan være lidt træt lige efter.
Det er tydeligt, at Per er meget passioneret omkring sit fag, og han formår at skabe en tryg atmosfære, hvor man virkelig kan slappe af og give slip på spændinger.
Jeg kan varmt anbefale ham til alle, der søger en kompetent og nærværende kropsterapeut, som virkelig gør en forskel.
– Maria, 46 år
Per er et fantastisk menneske og ekstremt dygtig.
Jeg kom for at få en behandling efter et pludseligt sygdomsforløb med yderligere en slem Tinnitus og var derfor ret langt ude psykisk, da jeg fik min første behandling.
Men allerede efter den første behandling, fik jeg den ro der gjorde, at jeg begyndte at sove ordentligt om natten.
Siden da har han været yderst betænksom og rækket ud her og der for at sikre sig, at jeg var okay.
Jeg vil anbefale ham 10000 procent, da han ikke alene er yderst dygtig og professionel, men også SER de mennesker han møder❤️
– Louise, 37 år
Det gør en kæmpe forskel at komme hos dig, også for min indre ro, alt hænger jo sammen, som du siger 😊
Jeg fik sovet, da jeg kom hjem og lige indtil nu (normalt sover jeg næsten ikke).
Du har allerede hjulpet mig så ekstremt meget bare ved de ting, du har gjort indtil nu 🌞
Men du har ingen ide om, hvor meget jeg værdsætter både din hjælp, omsorg og behandlinger. Det gør en kæmpe forskel. Du er virkeligt et fantastisk menneske.
Du fortjener at din business rykker, især fordi du oprigtigt gør det for at hjælpe andre mennesker. Du er en gave og er oprigtigt interesseret i mennesker, og det ku jeg mærke ret hurtigt (derfor spurgte jeg dig om hjælp, fordi jeg følte mig tryg). Det er en sjældenhed, og det er sådan en verden jeg ønsker at støtte og leve i ❤️
Det er sandheden, jeg sætter bare ord på det.
Du har gjort en kæmpe forskel for mig i min situation i hvert fald.
– Camella, 36 år
Jeg er fuldstændig begejstret og lykkelig over, hvad Christianshus Kropsterapi har gjort for mig og min krop.
De sidste 4 år har jeg med diagnosen fibromyalgi, kroniske smerter, udmattelse og irritabel tyktarm tilbragt mere tid liggende end oprejst. Været socialt isoleret og opgivende overfor, om fremtiden overhovedet ville blive bedre.
Et hold i lænden førte mig til Christianshus Kropsterapi og Per Christensen. Og så skal jeg love for der kom gang i min krop og min healingsproces.
Her 3 behandlinger senere er jeg fuldstændig smertefri, min træthed er for nedadgående og med et velfungerende tarmsystem kan jeg være oppe hele dagen og begynde at få livet til at fungere igen.
Jeg fortsætter med lidt flere behandlinger for forandringerne giver mig lyst til at se, hvad der videre kan komme af gode helbredsmæssige mirakler.
Jeg kan på det varmeste anbefale behandlinger hos Christianshus Kropsterapi ved Per Christensen.
– Lotte, 69 år
Jeg havde aldrig prøvet Body-SDS før. Lider af psoriasisgigt og har derfor en krop, der er meget spændt.
Efter første gang hos Per, mærkede jeg forløsninger i kroppen, som var fantastisk at opleve.
Derfor er jeg fortsat med at modtage behandlinger, for her var noget, der virkede.
Et par sidegevinster har samtidig været, at jeg pludselig blev opmærksom på, at min tinnitus var så aftagende, at jeg ikke blev forstyrret af den mere. Nogen dage er den der slet ikke.
Derudover talte vi om vitaminer. En fuldstændig øjenåbner og virkeligt interessant.
Nu er jeg startet op på forskellige vitaminer, og endnu en sidegevinst er, at min allergi er i ro.
Har lagt al min allergimedicin på hylden. Ret vildt da denne årstid altid har været ved at tage livet af mig, når det hele springer ud.’
Jeg er taknemmelig over, at jeg endelig har fundet en behandler, der kan hjælpe mig.
Giver de bedste anbefalinger til Christianshus Kropsterapi
– Marianne, 56 år
Jeg har haft genstridige spændinger i kroppen i mange år, og er kronisk øm i alle led og muskler. Jeg har forsøgt på mange måder at få musklerne til at vedblivende være afspændt, og deriblandt også forsøgt mig med forskellige kropsbehandlinger, som har lindret en dags tid uden at forandre det store.
Efter en behandling hos Per kom jeg ud og havde en behagelig afspændt krop og dermed færre smerter. Det forunderlige var dog denne gang, at jeg i ugerne efter har oplevet, at kroppen pludselig giver slip på mere bagage, uden at jeg har fokus på, at det er det, der skal ske.
Behandlingen hos Per kan på ingen måde sammenlignes med andre behandlingsformer som fysioterapi, kiropraktik, almindelig massage, osv. Per sætter en proces i gang, der aktiver kroppens egen evne til selvhelbredelse, og nu efter en måned sker der stadigt noget af sig selv.
En ekstra bonus er, at Per også har kompetencerne til at vejlede i kosttilskud og ernæring.
Jeg kan på det varmeste anbefale Per.
– Iben, 51 år
Jeg kontaktede Per efter en længere periode med spændingshovedpine.
Efter 3 behandlinger aftog spændingerne, hovedpinen trak sig tilbage, og nu er jeg helt fri.
Både den fysiske terapi og Pers holistiske tilgang til sammenhænge har betydning for mig.
Jeg er selv opmærksomhed på sammenhængen mellem krop og psyke, og jeg modtager nyttig og værdifuld viden og erfaring i forløbet. Herunder forslag til hjemmetræning, som passer mig godt.
Jeg kan kun anbefale Christianshus Kropsterapi på det varmeste.
– Hugo, 71 år
Jeg har igennem det sidste år gået hos Per, da jeg havde diverse tegn på stress og udbrændthed efter nogle hårde år med små børn, flytning, nyt job og min mors død.
Allerede efter de første gange mærkede jeg en utrolig lethed i kroppen. Den følelse har jeg stadig, hver gang jeg har været hos Per, og den er helt vidunderlig. Per har været rigtig god til at få mig ud af hovedet og ned i kroppen.
Jeg er blevet klar over, hvordan sorgen over at miste min mor har siddet som fysiske spændinger i kroppen, og hvordan en negativ oplevelse med min ledelse på mit arbejde reaktiverede et gammelt traume, som jeg blev opmærksom på og kunne handle på en konstruktiv måde.
Derudover får Per mig gang på gang mindet mig om, at ens velbefindende bare kommer før renoveringer, arbejde m.m. – noget samfundet ikke lærer os.
Per er dygtig, behagelig og ser din problematik i et holistisk perspektiv.
Jeg vil anbefale Per til alle, der døjer med fysiske eller psykiske problematikker, de vil tage hånd om på en effektiv, sund og kærlig måde.
– Liv, 35 år
Jeg har været i behandling hos Per for stress og smerter i krop og sjæl. Jeg mærkede hurtigt, at min krop begyndte at slappe af og give slip på spændinger. Jeg fik mere ro og lethed indeni. Udover den fysiske del er Per utrolig behagelig, forstående og motiverende at tale med. Både i forhold til konkrete tips og i forhold til at se tingene fra en ny vinkel. Man mærker, at han deler ud af en masse viden og egne erfaringer. Tak for behandlingerne så vidt!
– Kvinde, 34 år
Jeg besøger Christianshus Kropsterapi og har fået stort udbytte af det efter flere år med mange smerter efter et fald direkte ind i en flisevæg med hovedet først. Per har nu hjulpet mig af med disse smerter. Desuden er jeg i sorg efter min datters død som Per også har hjulpet mig med. Han er et besøg værd.
– Inge Carøe
Jeg havde problemer med især mit højre ben, balle og hofte i sådan en
grad at jeg knapt kunne gå. Allerede efter første behandling var alle smerter og jag næsten helt forsvundet, efter anden behandling var alt godt. Per stødte også på andre spændinger, talte om mulige årsager, det arbejder jeg videre med i de kommende behandlinger. Helt igennem en fantastisk oplevelse, anderledes på den gode måde. Vil klart anbefale behandling hos Christianshus Kropsterapi.
– Kvinde, 61 år
Jeg har kroniske neuropatisk lignende smerter specielt i benene, som
følge af sygdom i barndommen. Er gangbesværet, bruger stok. Som følge af det stivner min krop. Løbende behandlinger hos Per i Christianshus Kropsterapi åbner for denne stivhed, jeg føler min krop bliver grundigt masseret, mine ben er blevet mere udholdende, jeg kan gå lidt længere ad gangen. Har igennem livet lidt af angst, som jeg hidtil har kunnet takle, men de senere år er det blevet vanskeligere for mig. Også her hjælper behandlinger hos Per mig gevaldigt. Har tidligere forsøgt andre behandlinger, men behandlinger hos Per har givet den bedste effekt.
– Kvinde, 76 år
Jeg havde døjet med problemer med især mit højre ben og hoften
igennem et års tid i sådan en grad at jeg i perioder var meget mærket af det. Jeg havde prøvet flere forskellige behandlingstyper og steder.
Allerede efter første behandling var smerter og gener forsvundet, sikken en lettelse. Helt igennem en fantastisk oplevelse, stor glæde ved endeligt at være sluppet af med generne. Jeg vil meget gerne anbefale behandling hos Christianshus Kropsterapi.
– Karen, 65 år, kropsbehandler
Jeg havde døjet med ondt i knæene samt stor smerte i skuldrene.
Jeg ville gøre noget ved det, og kontaktede Per fra Christianshus Kropsterapi. Der var hjælp at hente, mærkbar forandring allerede efter første behandling. Senere kom der psykiske problemer i form af noget gammel angst og sorg over min mormors død. Jeg kontaktede igen Per, og igen fik jeg bugt med mine problemer. Jeg kan anbefale Christianshus Kropsterapi og Body-SDS til alle, små som store, fysiske eller psykiske problemer.
– Mand, 25 år, studerende
Søgte Christianshus Kropsterapi da jeg fik anbefalet at søge professional
hjælp i forbindelse med min mands hurtige fremskredne demens (FTD med total ændret personlighed). Havde gået til psykolog uden den store forandring. Da jeg kom ud efter første behandling, kunne jeg mærke, at den meget tunge “bagage” fra det sidste 11 måneder var væk; sikken en wow effekt, at jeg så hurtig kunne mærke en stor lettelse, øget energi, robusthed og gå-på-mod. En booster af velvære og glæde af at gøre noget for mig selv. Et stor plus efter de følgende behandlinger er også, at de fleste smerte jeg har haft dagligt i 10 år i mit venstre håndled, efter et traumatisk brud og 12% invaliditet er næsten helt væk. Helt igennem en fantastik oplevelse i en meget svært tid; kropsterapi må være det nye. Selvfølgelig anbefaler jeg Per til andre.
– Kvinde, 71 år
Per har hjulpet mig med både ryg- og nakkeproblemer.
Efter behandlinger og introduktion til øvelser, er mine rygproblemer ikke længere et problem i hverdagen, så dejligt. Han kan virkeligt tage fat og bearbejder de ting, der gør ondt, giver professionelle råd med på vejen. Har øje for detaljer og guider en igennem behandlingen, så man slapper af. Jeg vil varmt anbefale Per og Christianshus Kropsterapi!
– Johan, 31 år
Har modtaget behandlinger på mit arbejde, hvor Per arbejder som behandler/massør. Igennem de korte behandlinger på arbejdet – var jeg så tilfreds, at jeg også besluttede mig for at opsøge Per’s praksis, Christianshus Kropsterapi. Jeg har aldrig fortrudt en behandling, og er altid gået hjem med væsentligt mindre anspændthed i både krop og sind. De varmeste anbefalinger herfra.
– Johnny Andersen
Jeg var blevet anbefalet Christianshus Kropsterapi grundet store smerter
fra min balle og ned til min svang ifm. en fiberskade i svangen. Smerterne var i en sådan grad, at jeg knap kunne gå. Allerede efter første behandling oplevede jeg en markant bedring. Smerterne havde fortaget sig ligesom de jag, der kom ned gennem ballen, ligeledes var væsentlig mere tålelige. Som en ekstra sidegevinst blev jeg gjort opmærksom på, at jeg havde en del andre spændinger i hele kroppen. Per oplyste, at disse spændinger sikkert skyldtes, at jeg kompenserede i hele kroppen ifm. med min fiberskade. Per sørgede for, at hele min krop kom i nænsomme hænder. Jeg fik også lært vigtigheden af en korrekt vejrtrækning, hvor jeg fik lært at de rigtige teknikker i vejrtrækningsøvelser. Jeg har nu været til 4 behandlinger, og resultatet er helt fantastisk. Jeg kan bevæge mig rundt helt uden smerter. Jeg er ved at afslutte behandlingen omkring alle mine spændinger i kroppen, og min smidighed er ”næsten” allerede er så god som ny. Og jeg sørger selv for i min hverdag, at fortsætte med mine vejrtrækningsøvelser, som har ændret på min tilværelse på den helt gode måde. Så hvis du har lyst til at prøve en meget anderledes behandlingsmåde med vejrtrækningsøvelser, så kan jeg varmt anbefale Christianshus Kropsterapi i Hørsholm.
Du går derfra som et nyt menneske.
– Charley Ramsgaard, 63 år
Jeg har været i et forløb hos Per hos ”Kan Man Spise Sig Rask” i Hørsholm, og han får min varmeste anbefaling.
Det var noget af en øjenåbner, dels at gennemgå min sundhedsjournal, også lidt i et samlet fugleperspektiv, dels hvilken effekt forandringerne kan have, og disse i løbet af relativ kort tid. Virkeligt positivt.
Jeg mærkede hurtigt forandringerne i min krop, begyndte at slappe mere af, søvnen blev markant forbedret. Der har været et godt fokus ”hele vejen rundt” ift. kost, motion, søvn, stress og generel levevis.
Udover kostomlægningen med konkrete tips og råd, var der også mulighed for at tale om bagvedliggende ting, der kunne være en forhindring, og dette i en meget behagelig, forstående og motiverende samtale og coaching. Jeg fik mange nye vinkler og indgange.
– Michael, 52 år
Kontakt Christianshus Kropsterapi på Tlf.: 40 140 440 eller mail
per@christianshuskropsterapi.dk